Når folk i Esbjerg, Sønderborg og Vejle fester løs i nattelivet, vil politiet om ganske kort tid kunne følge med ved hjælp af en lang række opsatte videokameraer.
I Skolegade i Esbjerg og i det såkaldte minefelt i Sønderborg er kameraerne allerede sat op er lige nu ved at blive testet, mens videoudstyret, der skal overvåge nattelivet i Vejle, er købt ind og kun venter på at blive installeret. Kameraerne i Esbjerg og Sønderborg er koblet op til videoskærme på vagtcentralen i Esbjerg, så de vagthavende kan se, hvis der bliver begået hærværk eller er optræk til ballade og slagsmål.
Kilde: JydskeVestkysten |