 |
Varegrupper |
 |
|
|
Hurtig Søg |
|
|
|
Betalingskort |
|
|
|
Artikler |
|
|
|
| Når journalisten bliver spion |
|
|
 |
|
Af Oluf Jørgensen
Det er ikke nyt, at journalister kan finde på at skjule deres identitet for at komme tæt på den usminkede virkelighed og afsløre magtmisbrug og lignende. Den berømte tyske journalist og forfatter Günter Wallraff benyttede fx sådanne arbejdsmetoder, da han for ca 30 år siden afdækkede forholdene for tyrkiske fremmedarbejdere. Wallraff benyttede ikke metoden for at komme let til sit stof. Hans arbejde indebar omfattende og tidskrævende research.
I de senere år har journalister i stigende grad taget skjulte kameraer og mikrofoner i brug ved de elektroniske medier. Spionkameraer og aflytningsudstyr er blevet stærkt udviklet, er nemt at skjule og optager med rimelig kvalitet.
Skjult identitet kan bringe journalisten tæt på den usminkede virkelighed. Skjult kamera og mikrofon kan oven i købet sikre dokumentation for de forhold, der skal afdækkes.
Optagelser med skjult kamera og mikrofon kan være stærkt krænkende og bør derfor kun benyttes undtagelsesvis og under særlige betingelser. Journalister bør normalt give sig til kende, når de ønsker oplysninger fra kilder. Det gør de også i langt de fleste tilfælde. Det hører med til de grundlæggende principper for god presseetik at præsentere sig selv og sit formål.
Rollen som vagthund er pressens vigtigste funktion og har afgørende betydning for et levende demokrati. Pressen skal undersøge og kontrollere, hvordan politikere forvalter deres mandat, hvordan myndigheder løser deres opgaver, hvordan virksomheder og organisationer fungerer. I et demokrati skal borgerne og pressen kunne kontrollere, hvordan indflydelsen på de samfundsmæssige forhold foregår. Forbrugerne har brug for konkret viden som baggrund for hverdagens valg mellem service og varer. Offentlighed er nødvendig for at fastholde et ansvar hos politikere, myndigheder og virksomheder.
Pressens rolle som vagthund klares normalt med åbne metoder. Journalisten præsenterer sig selv og sit formål, kilder lægger navn til oplysninger og meninger, offentlighedsloven bruges i forhold til offentlige myndigheder, de ansvarlige konfronteres med oplysninger osv. Dygtige journalister kan komme langt med åbne metoder, men ikke altid langt nok. Politikere, myndigheder og virksomheder er meget interesserede i offentlighed om forhold, der tager sig godt ud. De er omvendt meget på vagt over for kritiske spørgsmål og dækker af og til over visse forhold.
Er det lovligt at bruge skjult kamera og mikrofon?
Straffeloven § 263 stk.1 nr.3 forbyder hemmelig aflytning eller optagelse af udtalelser. Forbudet gælder kun, når der benyttes et særligt apparat til at aflytte eller optage samtaler mellem andre. Det er ikke strafbart at optage en samtale, man selv deltager i, fx en telefonsamtale. Det er heller ikke strafbart at lave en hemmelig optagelse fra et møde, hvis man selv er lovligt til stede eller har allieret sig med en, der er det.
Straffeloven forbyder fotografering af "personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted" (§ 264 a). Dette forbud beskytter fx mod fotografering af personer, der befinder sig i en privat bolig eller i et kontorrum, der ikke er fri adgang til. De må kun fotograferes, når de har givet samtykke. Straffelovens forbud gælder ikke ved fotografering på frit tilgængelige steder, fx fortove, butikker i åbningstiden og badestrande. På frit tilgængelige steder gælder kun et forbud mod tv-overvågning med fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, jf lov om forbud mod tv-overvågning.
Straffeloven giver således en vis beskyttelse mod optagelser med skjult kamera og mikrofon, men optagelser til journalistiske formål er i nogle tilfælde berettigede, selv om de er omfattet af §§’ernes ordlyd. En række domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol og danske domstole har fastslået, at der skal tages hensyn til informations- og ytringsfriheden. I eventuelle retssager om brug af skjult kamera og mikrofon til journalistiske formål skal domstolene foretage en afvejning mellem beskyttelsesinteressen og interessen i afdækning af samfundsmæssige forhold.
Pressenævnets praksis
Pressenævnet har i de senere år behandlet en række klagesager om brug af skjult kamera og mikrofon. Flere af klagerne har været rettet mod DRs dokumentarserie "Rapporten". Den første i starten af 1998 gav Pressenævnet anledning til at udforme principielle retningslinjer. Rapporten afdækkede forretningsmetoder hos incassobureauer, og der indgik optagelser med skjult kamera og mikrofon, hvor en medarbejder fra Rapporten interviewede konsulenter fra forskellige incassobureauer.
Pressenævnet fastlagde som sit klare udgangspunkt, at offentliggørelse af optagelser foretaget med skjult kamera eller skjult mikrofon er i strid med god presseskik. Fremgangsmåden er kun undtagelsesvis berettiget efter nøje afvejning i det konkrete tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Ifølge Pressenævnet er anvendelse af skjulte optagelser ikke i strid med god presseskik, hvis "der foreligger (efterfølgende) samtykke fra de medvirkende - enten direkte eller indirekte. Et direkte samtykke vil typisk foreligge ved practical jokes i underholdningsudsendelser, og indirekte samtykke kan forekomme, hvor den medvirkende efterfølgende har mulighed for at forholde sig til det, der bliver sagt eller gjort i optagelsen med skjult kamera/mikrofon.
Det vil heller ikke være i strid med god presseskik, hvis
- offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera/skjult mikrofon og
- den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at de optagne personer bør anonymiseres ved udsendelsen af optagelserne, særligt når de viste personer ikke er (hoved)ansvarlige for de ulovlige eller i øvrigt kritisable forhold, der beskrives i det indslag, der er optaget med skjult kamera eller skjult mikrofon" (jf Pressenævnets årsberetning 1997 side 12).
I 1998 fik både DR og TV2 lyst til at vise, hvor let det er at afsætte hælervarer. Begge TV-stationer optog med skjult kamera og mikrofon, hvad der skete, når en TV-medarbejder stillede sig op på en offentlig gade og tilbød forbipasserende billige nye cd'ere. TV 2 tilbød en cd til 20 kr, mens DR tog 50 kr. Både TV2 og DR bestræbte sig på at anonymisere de personer, der ikke efterfølgende havde givet samtykke. Et par personer, der ikke havde givet samtykke, klagede, fordi de kunne genkendes. Pressenævnet kritiserede disse forhold og understregede, at der er grund til særlig varsomhed ved optagelse og offentliggørelse af personer, der af en medarbejder ved mediet opfordres til at begå noget, der er eller fremtræder som ulovligt (Pressenævnets årsberetning 1998 siderne 71 og 90).
Anvendelsen af skjult kamera og mikrofon kan tage helt overhånd. Det viser en sag ved Pressenævnet, hvor der blev klaget over et indslag i TVDanmark/Kanal 2. Indslaget viste en skjult optagelse af en ordinær skobytningssituation i en skoforretning. Pressenævnet kritiserede indslaget og udtalte meget diplomatisk, at "Tv-stationen kunne have bragt et indslag med belysning af forbrugermæssige interesser uden anvendelse af skjult kamera og skjulte lydoptagelser" (Pressenævnets årsberetning 1998 side 104).
Pressenævnet har behandlet to sager om skjulte optagelser vedrørende forsikringsselskabet Hamburg-Mannheimer. Den ene sag handlede om et TV-indslag, der afslørede vildledende information til forsikringskunder. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af skjulte optagelser var berettiget, men kritiserede, at der ikke var foretaget tilstrækkelig effektiv sløring af de forsikringssælgere, der var optaget (Pressenævnets årsberetning 1999 side 66).
DR-programmet Rapporten viste et par måneder senere en udsendelse om samme forsikringsselskabs salgsmetoder. Der blev klaget over skjulte optagelser fra et kursus, hvor forsikringsselskabets sælgere blev instrueret om salgsteknikker. Pressenævnet fandt, at der var en klar samfundsmæssig interesse i offentlige omtale af salgsmetoderne, men kritiserede DR, fordi det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at oplysningerne "kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera" (Pressenævnets årsberetning 1999 side 79).
En anden udsendelse i DR-Rapporten afdækkede meget forskellige priser ved forskellige tandklinikker for behandling af samme patient i den samme situation. Pressenævnet fandt, at udsendelsen tjente en klar samfundsmæssig interesse, men at det ikke var nødvendigt for dokumentationen at vise en dialog med en tandlæge, der var optaget med skjult kamera og mikrofon (Pressenævnets årsberetning 1999 side 12).
Pressenævnets praksis demonstrerer den afvejning, der må foretages i den konkrete situation, når der ikke bliver givet samtykke. Skjulte metoder må kun anvendes, når der er en klar og seriøs interesse i at afdække forhold, der har betydning for mange mennesker - enten som borgere i et demokratisk samfund eller som forbrugere. Skjulte metoder må ikke anvendes for at give underholdende effekter, men kun når de er nødvendige for at sikre dokumentation. Kun (hoved)ansvarlige må vises uden sløring af billede og stemme - andre skal sløres effektivt.
Kan pressen selv bruge teknikker, som den kritiserer andre for at bruge?
Kan pressen tillade sig at bruge skjulte metoder, når samme presse er hurtig til at kritisere myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere, der anvender skjult overvågning af borgere, forbrugere og ansatte?
Myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere må nødvendigvis kontrollere en række forhold herunder persondata, men kontrollen må som hovedregel ikke baseres på skjulte metoder. Skjulte metoder skal være en undtagelse, der typisk forbeholdes politiet og kræver retskendelse.
Den nye persondatalov gælder ikke for journalistiske formål. Den fastslår derimod, at myndigheder, virksomheder, arbejdsgivere mv - både i den private og offentlige sektor - som hovedregel skal give klar besked:
- De skal informere generelt om formålet med at indsamle og registrere persondata ved den enkelte arbejdsopgave. Informationen skal ikke pakkes ind. En spade skal kaldes en spade, og kontrol skal kaldes kontrol.
- Borgeren, forbrugeren og den ansatte skal informeres, når der starter en konkret indsamling af oplysninger om ham.
- Borgeren, forbrugeren og den ansatte har ret til indsigt i de konkrete oplysninger, der behandles om ham. Retten til indsigt omfatter også andre oplysninger, der er nødvendige for at han kan varetage sine interesser bl.a. tilgængelig viden om, hvor oplysningerne stammer fra.
- Borgere, forbrugere og ansatte skal advares på forhånd tydeligt og forståeligt, når de bliver overvåget fx ved tv-overvågning eller ved samkøring af registre.
Den nye informationsteknologi giver myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere næsten ubegrænsede muligheder for overvågning. Hvis vi skal undgå at ende i et overvågningssamfund er det meget vigtigt at principperne i persondataloven bliver respekteret.
Forskellige formål
Når myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere kontrollerer, vender kikkerten nedad. Her sigtes typisk mod afsløring af fejl hos den enkelte borger, forbruger eller ansatte. Pressens rolle som vagthund legitimerer som nævnt en begrænset brug af skjulte metoder. Her vender kikkerten opad og sigter mod afdækning af samfundsmæssige forhold. Pressens legitime formål er at afsløre ulovligheder, fejl, magtmisbrug og lignende hos politikere, myndigheder, virksomheder og andre organisationer, der udøver magt.
Myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere har rige muligheder for at få oplysninger om borgere, forbrugere og ansatte. De har typisk mulighed for at gennemtvinge adgang til oplysninger, de sagligt har brug for. Persondataloven mv hindrer ikke kontrol, men sikrer at de berørte bliver informeret om, hvad der foregår.
Borgerne og pressen har ikke samme muligheder for indsigt i, hvad der foregår hos myndigheder og virksomheder mv. Offentlighedsloven er nyttig, men rækker ikke langt i praksis, hvis myndigheder vil skjule noget. Myndigheder og større virksomheder, der planlægger informationsstrategier, lægger ikke op til offentlighed om fx konkurrencebegrænsende samarbejde inden for branchen, in-sider handel med værdipapirer, fordrejninger af beregningsgrundlaget for en anlægsinvestering, risici for allergi ved virksomhedens produkter eller ulovlig samkøring af registre. Skal den type oplysninger frem - og det skal de meget gerne - vil det i nogle tilfælde kræve, at pressen anvender skjulte metoder.
Pressens behov for skjulte metoder til dokumentation vil bl.a. afhænge af retspraksis i injuriesager og Pressenævnets praksis ved klagesager om god presseskik.
Domstolene har i de senere år taget større hensyn til informations- og ytringsfriheden end tidligere. I injuriesager bliver kravet til "sandhedsbevis" afpasset efter emnets karakter, og der tages hensyn til behovet for offentlig omtale og debat.
Pressenævnet bør kun fælde "dom" over pressens kritiske oplysninger, når påstande er helt løse eller åbenbart urigtige. Ellers bliver ytringsfriheden urimeligt indsnævret, fordi sagsbehandlingen ved Pressenævnet ikke giver mulighed for egentlig bevisførelse. Det må overlades til domstolene at afgøre, om pressen – under hensyn til ytringsfriheden – har fornøden dokumentation for kritiske oplysninger om samfundsmæssige forhold. Til gengæld bør Pressenævnet kræve, at den kritiserede får mulighed for genmæle så vidt muligt i samme udsendelse.
Hvis domstolene strammer kravene til sandhedsbevis eller Pressenævnet fælder "domme" bliver konsekvensen, at pressen tilsvarende må øge anvendelsen af skjulte kameraer og mikrofoner for at sikre dokumentation. Det vil være uheldigt for alle parter.
Pressens anvendelse af skjulte metoder bør ikke tage overhånd. Det er ikke berettiget at anvende skjulte metoder til at afdække private forhold. Disse metoder bør anvendes seriøst og forbeholdes situationer, hvor normale, åbne metoder ikke slår til som dokumentation af vigtige samfundsmæssige forhold.
Pressenævnet har fastlagt nogle gode kriterier, men det bør overvejes at supplere dem:
- Der bør i alle tilfælde gøres opmærksom på, hvilke optagelser, der er sket med skjulte metoder.
- Det bør i de fleste tilfælde kræves, at aktører, der afsløres med skjulte metoder, får mulighed for at kommentere indslaget i samme udsendelse.
- Det bør altid overvejes meget nøje, om det er en autentisk virkelighed, der optages og vises. I dokumentarudsendelser vil et indslag, der er optaget med skjulte metoder, indikere autencitet, men situationer kan arrangeres og spørgsmål stilles på en måde, der giver et falsk billede af virkeligheden.
- Skjulte metoder bør ikke bruges til at lægge fælder og derved fremprovokere begivenheder og ulovligheder, der ellers ikke ville forekomme.
|
| For mere information, besøg denne artikels hjemmeside. |
|
| Sidst opdateret d. 08/02/2008. |
|
| Nuværende kommentarer: 0 |
|
 |
|
 |
Fortæl en ven |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Information |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
