Lov om forbud mod tv-overvågning m.v. definerer tv-overvågning som vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotoapparat eller lignende udstyr.
Loven forbyder privates tv-overvågning af gader, veje og lignende steder, der benyttes til almindelige færdsel.
I øvrigt forbyder loven ikke tv-overvågning, men kræver, at der ved skiltning eller på anden tydeligt måde informeres om det. Dette krav gælder ved overvågning af steder, hvortil der er almindelige adgang, fx venteværelser, ekspeditionsområder "foran skranken" og lignende steder.
Kravet om tydelig information gælder også ved tv-overvågning på arbejdspladser, fx i personalekantiner, frokoststuer, kontorer og gange. Loven beskytter også ansatte, der udfører arbejde for private hjem af en vis tidsmæssig udstrækning, fx hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. Loven kræver derimod ikke information ved kortvarigt arbejde i private hjem, fx af en håndværker.
Tv-overvågning eller fotografering af personer, der befinder sig i enkeltmandskontorer, eller på toiletter, i baderum eller lignende steder er i strid med straffeloven (straffeloven § 264 a).
|